ARVE

Arkiver i Vejle Amt                                                                                                                                                        Horsens, d. 5. december 2010

 

Pressemeddelelse:

 

Arkivforeningen ”ARVE – Arkiver i Vejle Amt” lukker og slukker pr. 31. dec. 2010.

 

ARVE oprettedes i 1978 i kølvandet på den ”billedstorm”, der gik over landet midt i 1970-erne. Det var samme billedstorm, der var startskuddet til oprettelse af en mængde lokalarkiver. ARVE’s opgave var at give større kvalitet i arkivarbejdet ved at fremme lokalarkivernes samarbejde i amtet om bl.a. uddannelse af arkivmedarbejdere, indsamling af arkivalier samt formidling af det indsamlede materiale. Det var også ARVE’s opgave at være et lokalt forbindelsesled til landsorganisationen SLA – Sammenslutningen af Lokalarkiver.

 

Efter strukturreformen i 2006/2007, med dannelsen af de nye store kommuner og nedlæggelsen af amterne, er ARVE kommet frem til en skillevej:

Med disse forhold taget i betragtning var det ikke så svært, at træffe beslutningen om at nedlægge ARVE. Foreningen har fungeret og tjent sit formål i en årrække; men nu har vilkårene ændret sig, og behovet for ARVE er ikke længere så stort.

 

Det største ”hul” i lokalarkivernes netværk efter ARVE’s nedlæggelse vil være, at der er forsvundet et mødested, hvor lokalarkivernes aktive, i forbindelse med ARVE’s kurser og arrangementer, har mødtes og delt deres interesse og erfaringer med ligesindede. Men også på dette område har andre aktører vist sig og står parat til at være samlingssted for mennesker, der er interesserede i den lokale kulturarv. Det er, som allerede nævnt, dels de nye kommunale arkivsamvirker og dels Historisk Forening for Sydøstjylland – det gamle Vejle Amts Historiske Samfund. De har hele tiden været et mødested for historisk interesserede østjyder og vil nu i øget grad arbejde på også at lave kurser og arrangementer for de aktive i lokalarkiverne.

 

Det er usædvanligt, at en forening nedlægger sig selv, mens alt kører godt. Men det er med fortrøstning, at bestyrelsen har anbefalet og medlemmerne vedtaget at stoppe foreningen. Gamle og nye aktører er parate til at overtage.

 

Fra bestyrelsens side vil vi takke for godt samarbejde med organisationer, institutioner og medlemmer. Vi ses uden tvivl i nye sammenhænge – interessen for den lokale kulturarv forsvinder jo ikke med ARVE’s nedlæggelse.

 

Vi ønsker jer de bedste ønsker for fremtiden, god jul og godt nytår!

 

                                                                                                                                                                              På bestyrelsens vegne

                                                                                                                                                                              Karsten Bjerreskov, Barrit-Vrigsted Lokalarkiv